Innovativt indeklimasystem i tråd med naturen

Annonce – Dato 24 Aug 2021

Gabotherm Clima opvarmnings- og kølesystem fremstillet af mineralsk ler.

Kierulff, indeklimasystem

Som de eneste i Danmark er Kierulff A/S leverandør af Gabotherm Clima – et specialudviklet opvarmnings- og kølesystem fremstillet af mineralsk ler. Lerpladernes fugtabsorberende og regulerende egenskaber bidrager til et bedre indeklima, øget boligkomfort og betydelige besparelser på energiregningen. Systemet leveres i tilpasningsegnede standardplader i ler med riller, hvor vandrør eller el-kabler kan klikkes på plads, inden det hele dækkes af lerpuds og lermaling, der får det til at ligne et traditionelt gipsloft.

Naturlig absorbering og regulering

Lerpladerne i Gabotherm Clima-systemet er lavet af presset ler, der hverken er brændt eller bearbejdet på anden vis. Det betyder, at materialet bevarer sine naturlige egenskaber, der fremmer indeklimaet på forskellig vis.

Lerpladerne i Gabotherm Clima systemet kan absorbere vand fra luften og murværk, for efterfølgende at føre det tilbage til rummet, hvis fugtigheden falder. Dette sikrer en luftfugtighed på omkring 50 procent året rundt, hvilket er vigtigt for et sundt og komfortabelt indeklima, samtidig med at det nedsætter faren for skimmelsvamp betragteligt. Det er en stor fordel i forbindelse med f.eks. trægulve, der kan tage skade af enten for høj eller for lav luftfugtighed.

Den høje absorberingsevne gør også pladerne i stand til at regulere rumtemperaturen. I dagtimerne kan der opstå overskydende varme i rummet fra f.eks. solindfald eller elektriske apparater, som vil stige til loftet ved hjælp af konvektion. Lerpladerne lagrer denne energi, og når rumtemperaturen falder til under lerlagets temperatur, så bliver den lagrede energi afgivet til rummet igen i form af varmestråler.

Kierulff, opvarmnings- og kølesystem

Behagelige stråler med markante besparelser

Gabotherm Clima er baseret på strålevarme eller køling fra loftet. I forhold til opvarmningsformer som radiator- og gulvvarme sikrer systemet en mere effektiv varme, der mærkes hurtigere, føles mere behagelig og reducerer driftsomkostningerne.

Den termiske stråling fra loftet sikrer en jævn varmefordeling der føles varmere på kroppen og gør det muligt at sænke rumtemperaturen med ca. 10 procent, fra f.eks. 22 til 20 grader og stadig føle samme velbehag. En tommelfingerregel er, at man sparer 3-4 procent på energiregningen for hver grad man sænker.

De forholdsvis tynde lerplader giver samtidig en langt hurtigere reaktionstid sammenlignet med f.eks. gulvvarme, som typisk er støbt ned i gulvet. Det betyder at systemet giver hurtigere varme, og at man dermed kan køre med langt lavere fremløbstemperatur.

Ideelt til køling

Systemet er også ideelt til køling om sommeren. Det vandfyldte system kan bruges til direkte køling f.eks. i forbindelse med varmepumpe eller køleanlæg. I modsætning til produkter fremstillet af gips, beton eller metalplader behøver man ikke at være opmærksom på dugpunktet i forbindelse med køling. Opstår der kondens absorberes den af lerpladerne, og frigives til rummet ved faldende luftfugtighed. Med mulighed for både varme og køl i systemet slipper man for to installationer, og systemet sikrer et optimalt indeklima – ikke for varmt om sommeren og ikke for koldt om vinteren.

Miljøvenlige materialer

Hele produktserien, med undtagelse af rør og kabler, er økologiske naturmaterialer i ler, som er et rent naturligt materiale, tilgængeligt overalt og let at genbruge. Det gælder helt fra lerpladen til overfladebelægningen, som består af lerpuds og en særlig claytec-maling. På den måde sørger man for at bevare materialets naturlige absorberende og regulerende evner, og det gør samtidig Gabotherm Clima til et utrolig miljøvenligt produkt. Ved en eventuel nedrivning kan man føre alle materialer, på nær rør og kabler, direkte tilbage til naturen.

Læs mere om Gabotherm Clima her.
Yderligere information finder du her, tlf. 6250 1150.